Med Fungus Sweater V-neck strikkekit får du garn og Refined Knitwear opskrift til den fineste, feminine oversize sweater med drop shoulder, bredt ribstrikket kantbånd i smukt dobbelt perlestrikket mønster.
Fungus Sweater V-neck fra Refined Knitwear har et let og luftigt udtryk, der gør den super anvendelig året rundt alt efter, hvordan den styles. Her er et strikkeprojekt, der fungerer perfekt som en lun trøje på en kølig sommeraften eller over kjolen i køligere perioder.
Sweateren bæres mest elegant, hvis skuldermaskerne får lov at falde om på ryggen - sweateren trækkes altså let bagover i brug.
Vi strikker Fungus Sweater V-neck i 2 tråde Garna Cava - en blød og dunet silkemohair fra Italien i den allerbedste kvalitet.
Størrelser:
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Garnforbrug:
Materialer:
Vejledende pinde:
Rundpind 3 mm (80 eller 100 cm), rundpind 4 mm (80 eller 100 cm), strømpepinde 3,5 mm
Strikkefasthed:
Mål:
- Brystvidde: 114 (120) 126 (132) 138 (143) 148 cm
- Ærmelængde: 32 (34) 35 (36) 37 (37) 37 cm
- Kropslængde målt MB: ca. 64 (67) 70 (73) 75 (76) 77 cm
Fungus Sweater V-neck er tænkt med et bevægelsesrum på 15-30 cm. Gå evt. en størrelse ned for et mindre oversize look.
Om konstruktion og fremgangsmåde:
Fungus Sweater V-neck strikkes oppefra og ned, og man kan dermed nemt justere længden på krop og ærmer. Sweateren startes med et ribstrikket kantbånd, der ligger rundt langs nakken. Maskerne til bærestykket samles op i dette kantbånd og resten af kantbånd og bærestykke strikkes samtidig. Sweateren strikkes frem og tilbage indtil ærmegabet har sin korrekte dybde - herfra samles arbejdet og der strikkes rundt.
Har du spørgsmål?
Del din garnlykke og strikkeglæde
Vi håber, at du har lyst til at dele din garnlykke og strikkeglæde med os på Instagram ved at tagge @garnawool og bruge #garna og #garnawool på de opslag, hvor du strikker med vores garn og opskrifter.
Rigtig god fornøjelse!
Billederne er fra Refined Knitwear
#fungussweatervneck #garnacava #garnawool #refinedknitwear