Om os
Nogle drømme begynder som små individuelle tråde – og når man forsigtigt spinder dem sammen, bliver de til noget smukt.
Sådan blev GARNA til.
Drømmen om at etablere en lille familievirksomhed blev virkelighed, da jeg, Birgitte, sammen med min datter Sabrina og min søster Annette, begyndte at sammenstrikke vores lille univers af luksus.
Høj kvalitet, blødhed og holdbarhed - dét beskriver vores produkter, der hverken kradser eller mister formen.
Vi håndplukker nemlig vores garn fra Italien, Skotland og Peru. Steder, hvor garn og tekstiler ikke bare er materialer, men en arv.
Produktionen er miljøcertificeret, og materialerne håndteres ansvarligt.
Farverne hos os er inspireret af naturen. De blide toner fra havets horisont, de klassiske farver, der aldrig forgår, og et strejf af de nuancer, som trender lige nu.
At kunne forene det bedste fra fortiden med det bedste fra i dag.
I GARNA ønsker vi at knytte vores glæde ved natur, tradition og kvalitet sammen til et lille univers af luksus, som vi gerne vil dele med dig.
Velkommen til GARNA