Vaskeanvisning

Garnas gode vaskeråd:

Pas godt på dit tøj, så du kan få glæde af det i mange år.

En løs tråd bør hæftes og et lille hul repareres, så levetiden på din yndlingstrik forlænges. 

Det er helt naturligt, at garn peeler en smule ved brug, men du kan nemt friske dit strik smukt op ved at vaske det. Hvis din vaskemaskine har et godt uld-program, kan du sagtens vaske dit strik i den.

Er du i tvivl om din maskine kan vaske uld, anbefaler vi at lave en strikkeprøve og vaske den. 

Vask af strik og tøj er altid på eget ansvar, men vi giver dig hermed vores anbefalinger:

Sådan vasker du dit strik i vaskemaskine:

  • Brug kun vaskemaskinens uldprogram
  • Brug kun vaskemiddel, der er beregnet til de fibre du vasker
  • Put dit strik i en vaskepose, så det ikke bliver slynget unødigt i maskinen.

Sådan vasker du:

  • Læg tøjet i blød i håndvarmt vand et øjeblik.
  • Tryk derefter vandet igennem tøjet uden at vride. Vandet må hverken være for koldt eller for varmt, da dit strik risikerer at filte eller se stampet ud.
  • Skyl derefter godt igennem i rigeligt håndvarmt vand og tryk vandet let ud af dit strik uden at vride det.
  • Resterende vand kan trykkes ud ved at lægge tøjet i facon på et håndklæde og rulle det stramt sammen eller centrifugering med lave omdrejninger.
  • Lad det ligge et øjeblik.
  • Bred det derefter ud på et tørt håndklæde i rigtig form og lad det tørre liggende. Du kan med fordel lægge det på et dampstrygebræt, hvor der kommer luft til fra begge sider.

Uldvaskemidler:

        • Eucalan's Unscented Delicate Wash er uden essentielle olier og skal ikke skylles ud. Eucalan er helt uden tilsatte kemikalier til at skjule produktets naturlige duft. Vaskemidlets lanolinberigede formel hjælper med at blødgøre fibrene og kan derfor mest oplagt til uld, der også natuligt indeholder lanolin
        • Classic Woolwash er et højkoncentreret og meget skånsomt vaske­middel til alle uldtyper: kasmir, mohair og uld blandet med andre fibre. Velegnet til både håndvask og maskinvask. Classic Woolwash indeholder naturproteiner, der tilføres uldfibrene og som forhindrer filtning. PH-værdien er nøje afstemt for at undgå farveafsmitning, samt for at bevare uldens farveintensitet.
        • Classic Silkwash er et højkoncentreret pleje- og vaskemiddel til alle silketyper, bl.a. natursilke, råsilke og thaisilke. Anvendes både til håndvask og maskinvask. Classic Silkwash indeholder ikke enzymer, der skader silke. Indeholder naturproteiner, der giver silken fyldighed og bevarer farveintensiteten på både sandvasket silke og silke i stærke farver.
        • Classic Pletfjerner er et produkt, der indeholder aktive enzymer. Pletfjernere kan med fordel anvendes, hvis uheldet sker, og du får en plet på dit strik, der ikke bare lige er til at få af med lidt vand og sæbe. Classic Pletfjerner er et højkoncentreret og skånsomt pletfjerningssystem til alle vaskbare tekstiler. Indeholder ikke blegemidler. 

Man kan få uldvaskemidler, der ikke skal skylles ud, såfremt uldtrøjer er lavet af ren uld uden tilsætning af andre fibre. Er der silke i garnet skal det skylles.

vaskeanvisning

 

Lugt forsvinder ved luftning, og du kan genopfriske dit strik ved at lade det opsuge damp i et fugtigt badeværelse og derefter hænge det ud på en bøjle. 

Store uldtrøjer kan friskes op ved at blive hængt op på bøjle udenfor i frostvejr.

Undgå møl ved at forebygge

  • Læg kun rent tøj i dit skab, fordi snavset tøj tiltrækker møl og giver næring til møllarverne.
  • God hygiejne og udluftning er vigtig for at undgå fugt i din bolig, da møl trives bedst i fugtige miljøer.
  • Sørg for tørre opbevaringsforhold til dine tekstiler, især hvis du har uldtøj, som du ikke bruger så ofte. Så bør du opbevare det i tætte plasticposer og/eller tætte beholdere

Opbevaring af strik

  • Vi anbefaler, at du opbevarer dit strik lagt sammen - ikke hængende på bøjle.