Med strikkekit til Don't ask får lækkert garn og Isabell Kraemer-opskrift til en skøn, klassisk cardigan, som kan bruges året rundt.
Don't ask har fine lommer og en flot, enkel mønsterbort på ryggen. En raffineret detalje, der giver cardiganen et smukt særpræg.
Vi strikker Don't ask i 1 tråd GARNA Nobilis - en blød og varm 100% superfine lammeuld fra Skotland i den allerbedste kvalitet sammen med 1 tråd GARNA Cava - en blød og dunet silkmohair fra Italien.
Don't ask strikkes oppefra og ned uden sammensyninger. Bærestykket dannes ved at bruge en modificeret udgave af contiguous- metoden udviklet af Susie Myers. Den resulterer i tilsyneladende skråt indsatte ærmer. Når bærestykket er færdigt, hviler ærmemaskerne, og masker i ærmegabene slås op med din foretrukne metode. Derefter strikkes der frem og tilbage for at lave kroppen til og med ribkanten (har du lyst, kan du lave lommer). Knaphulsstolpe, knappekant samt halskant laves derefter. Til sidst sættes ærmemasker på pindene igen, og de strikkes færdige oppefra og ned til og med ribkanten.
Dette strikkekit indeholder garn og printet Isabell Kraemer-mønster, som sendes til dig. Mønsteret sælges kun sammen med tilhørende garn.
Billeder er fra Isabell Kraemer
Produktinformation
Størrelser:
1 (2) 3 (4) 5 (6) 7 (8) 9
Garnforbrug:
- Nobilis: 200 (250) 250 (300) 300 (300) 350 (350) 400 g
- Cava: 100 (100) 125 (125) 125 (150) 150 (175) 175 g
Materialer:
Vejledende pinde:
Rundpind 3,5 mm og 4 mm (80 cm), Strømpepinde 3,5 mm og 4 mm til ærmer med mindre der bruges magic loop
Strikkefasthed:
20 masker x 27 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm
Mål:
- Brystmål på færdig sweater: 88 (96) 104 (112) 120 (130) 140 (150) 160 cm
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til opskriften kan du finde hjælp på Isabell Kraemers Ravelry-konto