Med Baggy Hue får du garn og PetiteKnit-mønster til en lækker hue.
Vi strikker Baggy Hue i 1 tråd Garna Nobilis - en blød og varm lammeuld fra Skotland i den allerbedste kvalitet, 100% superfine lammeuld sammen med 1 tråd Garna Cava - en blød og dunet silkemohair fra Italien i den allerbedste kvalitet, med et fiberindhold på 73% superkid mohair og 27% morbærsilke.
Dette PetiteKnit strikkekit indeholder garn og printet mønster, som sendes til dig. Mønsteret sælges kun sammen med tilhørende garn.
Billederne er fra PetiteKnit
Om konstruktion og fremgangsmåde:
Baggy Hue er en helt enkel hue med en let poset pasform bagtil på hovedet og med en rullekant for neden. Huen strikkes rundt på rundpind nedefra og op og afsluttes i toppen med indtagninger strikket på strømpepinde. Huen vil give sig i brug (hvis det angivne eller lignende garn anvendes) til en strikkefasthed på omtrent 17-18 m pr. 10 cm – det er der taget højde for i opskriften i forhold til pasform. Du kan variere længden af huen for at opnå det udtryk, du ønsker. Toppen med indtagninger måler 5-6 cm.
Mål din hovedomkreds for at finde den størrelse, der passer dig. Som udgangspunkt er den lille størrelse beregnet til børn, mens de to største størrelser passer voksne.
Lav en strikkeprøve for at sikre dig, at du opnår den rette strikkefasthed, inden du går i gang.
Størrelse: Passer til hovedomkreds 50 – 54 (55 – 58) 58 – 62 cm
Mål:
Strikkefasthed: 19 masker x 28 pinde i glatstrik = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 4,5 mm (40 cm), strømpepinde 4,5 mm
Materialer:
Garnforbrug:
Videoer til teknikker findes hos PetiteKnit
#baggyhue #petiteknit #garnacava #garnanobilis #garnawool