Med Ankers Heldragt får du garn og PetiteKnit-mønster til en lækker heldragt til de mindste.
Ankers Heldragt har et bærestykke, der består af ribsegmenter med udtagninger efterfulgt af klassiske raglanudtagninger. Heldragten strikkes oppefra og ned.
Vi strikker Ankers Heldragt i 1 tråd Garna Nobilis - En blød og varm 100% superfine lammeuld fra Skotland i den allerbedste kvalitet.
Dette PetiteKnit strikkekit indeholder garn og printet mønster, som sendes til dig. Mønsteret sælges kun sammen med tilhørende garn.
Størrelser:
0-2 (2-4) 4-6 (6-9) 9-12 (12-18) 18-24 mdr.
Garnforbrug:
- Nobilis: 100 (150) 150 (200) 200 (250) 300 g.
Garnforbrug er beregnet ud fra PetiteKnit garnforbrug.
Materialer:
Vejledende pinde:
- Rundpind 3 mm (40 og 60 cm); strømpepinde 2,5 mm og 3 mm
Strikkefasthed:
28 masker x 38 pinde i glatstrik på pind 3 mm = 10 x 10 cm
Mål:
- Bredde: 23 (24,5) 25,5 (27,5) 28 (30,5) 32 cm
- Længde fra hals til skridt: 32 (34) 37 (41) 44 (48) 51 cm
- Hel længde: 44 (49) 57 (64) 69 (75) 80 cm
Om konstruktion og fremgangsmåde:
Ankers Heldragt strikkes først frem og tilbage på rundpind, før den til sidst samles lige inden benene og strikkes rundt. De første og sidste 7 m på p strikkes i rib og overlapper for at danne knapstolper. Undervejs strikkes knaphuller. Læs om knaphuller nedenfor, inden du går i gang med at strikke. Ærmer og ben strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik.
Har du spørgsmål?
Del din garnlykke og strikkeglæde
Vi håber, at du har lyst til at dele din garnlykke og strikkeglæde med os på Instagram ved at tagge @garnawool og bruge #garnawool på de opslag, hvor du strikker med vores garn og opskrifter.
Rigtig god fornøjelse!
Billederne er fra PetiteKnit
#ankersheldragt #petiteknit #garnanobilis #garnawool