Med strikkekit til Friday Slipover V-neck får du garn og PetiteKnit-mønster til en super flot vest / slipover med V-udskæring.
Vi strikker Friday Slipover V-neck i 1 tråd GARNA Nobilis - en blød og varm lammeuld fra Skotland sammen med 1 tråd GARNA Cava - en blød og dunet silkemohair fra Italien i den allerbedste kvalitet, med et fiberindhold på 73% superkid mohair og 27% morbærsilke.
Friday Slipover V-neck strikkes oppefra og ned i perlerib. Først strikkes rygstykket, så de to skulderstykker og til sidst kroppen. Langs V-udskæring og ærmegab strikkes der til sidst ribkanter. Halsens ribkant strikkes med dekorative indtagninger midt foran.
Dette PetiteKnit strikkekit indeholder garn og trykt mønster, som sendes til dig. Mønsteret sælges kun sammen med tilhørende garn.
Billederne er fra PetiteKnit
Produktinformation
Størrelser:
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Mål:
- Overvidde: 91 (96) 100 (105) 115 (125) 135 (145) 155 cm
- Rygbredde øverst inkl. ribkant: 36 (36) 37 (40) 42 (42,5) 43,5 (43,5) 45,5 cm
- Dybde på ærmegab: 24 (24) 26 (28) 28 (30) 31 (31) 31 cm
- Længde: 53 (55) 56 (58) 60 (61) 63 (65) 66 cm målt midt bag inkl. ribkant i halsen
Friday Slipover V-neck bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 6 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til brystmål på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-50 cm. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S, der har overvidden 96 cm.
Garnforbrug:
- Nobilis: 150 (150) 150 (150) 200 (200) 200 (250) 300 g
- Cava: 75 (75) 75 (75) 100 (100) 100 (125) 125 g
Garnforbrug er beregnet ud fra PetiteKnit garnforbrug.
Materialer:
Vejledende pinde:
- Rundpind 4 mm (60 og 80 eller 100 cm), rundpind 3,5 mm (40 og 80 eller 100 cm)
Strikkefasthed:
22 masker x 34 pinde i perlerib på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning
Lav en strikkeprøve inden du går i gang.
Bemærk, at perlerib vokser i vask/i brug.
Du kan derfor regne med, at strikkefastheden før vask/brug skal være omtrent 24-25 m pr. 10 cm, og at den efter vask/brug vil give sig til de 22 m pr. 10 cm. Det er væsentligt for skulderbredden og pasformen, at strikkefastheden overholdes. Vask derfor strikkeprøven, før du måler strikkefastheden.