Med Ankers Heldragt får du garn og PetiteKnit-mønster til en lækker heldragt til de mindste.
Ankers Heldragt har et bærestykke, der består af ribsegmenter med udtagninger efterfulgt af klassiske raglanudtagninger. Heldragten strikkes oppefra og ned.
Vi strikker Ankers Heldragt i 1 tråd Garna Nobilis - En blød og varm lammeuld fra Skotland i den allerbedste kvalitet, 100% superfine lammeuld.
Dette PetiteKnit strikkekit indeholder garn og printet mønster, som sendes til dig. Mønsteret sælges kun sammen med tilhørende garn.
Billederne er fra PetiteKnit
Om konstruktion og fremgangsmåde:
Ankers Heldragt strikkes først frem og tilbage på rundpind, før den til sidst samles lige inden benene og strikkes rundt. De første og sidste 7 m på p strikkes i rib og overlapper for at danne knapstolper. Undervejs strikkes knaphuller. Læs om knaphuller nedenfor, inden du går i gang med at strikke. Ærmer og ben strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik.
Knapper medfølger ikke - men der bruges 9 (9) 10 (11) 12 (13) knapper - ø 11 mm.
Størrelser: 0-2 (2-4) 4-6 (6-9) 9-12 (12-18) 18-24 mdr.
Mål:
- Bredde: 23 (24,5) 25,5 (27,5) 28 (30,5) 32 cm
- Længde fra hals til skridt: 32 (34) 37 (41) 44 (48) 51 cm
- Hel længde: 44 (49) 57 (64) 69 (75) 80 cm
Strikkefasthed: 28 masker x 38 pinde i glatstrik på pind 3 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 3 mm (40 og 60 cm); strømpepinde 2,5 mm og 3 mm
Materialer: Nobilis - 100% superfine lammeuld. Løbelængde: ca 225 m / 50 g.
Garnforbrug: 100 (100) 150 (150) 150 (250) 300 g.
Garnforbrug er beregnet ud fra PetiteKnit garnforbrug.
Videoer til teknikker findes hos PetiteKnit
#ankersheldragt #petiteknit #garnanobilis #garnawool