Strik en blød og smuk sweater med dette strikkekit til Olga Sweater fra PetiteKnit.
Olga Sweater er en flot klassisk stribet sweater med fine skulderdetaljer og en let oversized pasform. En skøn basis sweater, der kan bruges hele året rundt.
Vi strikker Olga Sweater i 1 tråd GARNA Nobilis - 100% superfine lameuld fra SKotland af den bløde, kradsefrie art sammen med 1 tråd GARNA Cava - 73% superkid mohair og 27% morbærsilke.
Olga Sweater strikkes oppefra og ned i striber. Først strikkes øverste del af ryggen frem og tilbage, idet hældning af skuldrene formes med vendepinde, samtidig med, at der strikkes striber. Herefter strikkes skuldrene hver for sig frem og tilbage på rundpind. Disse samles fortil for at danne forstykke. Forstykke og ryg samles herefter for at danne kroppen, der strikkes rundt på rundpind med striber. Ærmerne strikkes ud fra opsamlede m langs ærmeåbningen. Halsens ombukkede halskant strikkes til sidst ud fra opsamlede masker.
Dette PetiteKnit strikkekit indeholder garn og printet mønster, som sendes til dig. Mønsteret sælges kun sammen med tilhørende garn.
Billeder fra PetiteKnit
Produktinformation
Størrelser:
XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)
Mål:
- Sweaterens overvidde: 103 (108) 114 (118) 123 (131) 141 (149) 157 (165) cm
- Længde: 52 (53) 54 (56) 58 (60) 62 (66) 68 (70) cm målt midt bag uden halskant
Olga Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 23 cm i de mindste størrelser men gradvist mindre i de større størrelser. Størrelserne XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) svarer til et brystmål målt på egen krop på 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 (140-150) cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften. Bemærk: Disse mål gælder kun, hvis strikkefastheden overholdes. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 95 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. M. En sweater i str. M har overvidden 118 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 23 cm.
Garnforbrug
Farve 1 (Mørk):
- Nobilis: 150 (150) 150 (150) 150 (200) 200 (200) 200 (200) g
- Cava: 75 (75) 75 (75) 75 (75) 75 (75) 100 (100) g
Farve 2 (Lys):
- Nobilis: 150 (150) 150 (150) 150 (150) 150 (200) 200 (200) g
- Cava: 50 (75) 75 (75) 75 (75) 75 (75) 75 (100) g
Materialer:
Vejledende pinde:
Rundpind 4 mm (60, 80 og/eller 100 cm), rundpind 3,5 mm (40, 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 4 mm og 3,5 mm (medmindre der strikkes med Magic Loop-teknik)
Strikkefasthed:
20 masker x 30 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm