Med Sunday Tee strikkekit får du garn og trykt PetiteKnit opskrift til den fine bluse med lange og smalle trekvart ærmer, som giver blusen et afslappet, men cool udtryk.
En sød og klassisk sommerbluse med et tidløst og langtidsholdbart look.
Vi strikker Sunday Tee i i én tråd GARNA Edda - 100% cashmere fra Skotland med et elegant tweedlook.
Sunday Tee findes også i lammuldsvariant
Sunday Tee strikkes oppefra og ned. Halskanten strikkes i rib og ombukkes. Bærestykket strikkes rundt i rib med udtagninger. Krop og ærmer strikkes i glatstrik og afsluttes begge med en ombukket kant.
Dette PetiteKnit strikkekit indeholder garn og printet mønster, som sendes til dig. Mønsteret sælges kun sammen med tilhørende garn.
Produktinformation
Størrelser:
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Mål:
- Overvidde: 87 (93) 97 (103) 113 (123) 131 (140) 151 cm
- Længde: 49 (52) 54 (56) 57 (58) 60 (64) 67 cm
Sunday Tee bør have et bevægelsesrum (positive ease) på 2-8 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til brystmål på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 87 cm rundt om brystet, bør du strikke en str. S.
Garnforbrug:
- Edda: 125 (150) 150 (200) 200 (225) 225 (225) 250 g
Garnforbrug er beregnet ud fra PetiteKnit garnforbrug.
Materialer:
- Edda: 100 % cashmere, løbelængde: ca 170 m / 25 g
Vejledende pinde:
Rundpind 3 mm (60 og 80 cm), rundpind 2,5 mm (80 cm), rundpind 2 mm (40 cm), strømpepinde 2,5 og 3 mm
Strikkefasthed:
28 masker x 40 pinde i glatstrik på pind 3 mm = 10 x 10 cm