Vi regner garnmængden ud for dig

Vi regner garnmængden ud for dig

Det kan virke lidt som et regnestykke, når man vil udskifte garnet i en opskrift – men det behøver slet ikke være så svært.
Hos GARNA vil vi gerne gøre det let for dig at strikke og hækle mange forskellige modeller i vores kvaliteter.

Derfor opretter vi hver uge nye strikke- og garnkit på shoppen, hvor vi allerede har regnet garnforbruget om til GARNA-garn.
Men vi ved også, at der findes mange smukke designere og opskrifter, som endnu ikke er kommet med.
Så her får du vores metode, så du selv kan regne garnet ud ✨


Sådan gør du trin for trin

1. Find ud af hvor mange meter garn der bruges i opskriften

Start med at se, hvor mange gram garn, der bruges – og hvor mange meter der er pr. nøgle.

Eksempel:
PetiteKnit bruger i Novice Sweater (str. M) 200 g garn, hvor 25 g = 212 meter.

➡️ 200 g / 25 g = 8 nøgler
➡️ 8 × 212 m = 1.696 meter i alt
Sweateren strikkes med dobbelt tråd, så du skal bruge ca. 848 meter pr. tråd.


2. Regn om til GARNA’s kvaliteter

Vil du fx strikke den i dobbelt tråd Cava, gør du sådan:
GARNA Cava løber 250 meter pr. 25 g.

➡️ 1.696 / 250 = 6,78 nøgler
➡️ Rund op til 7 nøgler Cava i alt.


3. Vil du kombinere to forskellige kvaliteter?

Hvis du fx vil strikke med 1 tråd Cava og 1 tråd Alba, deler du blot den samlede mængde i to:

➡️ 1.696 / 2 = 848 meter pr. tråd

Alba: 848 / 400 = 2,12 → rund op til 3 nøgler Alba
Cava: 848 / 250 = 3,39 → rund op til 4 nøgler Cava

 

Tjek din strikkeprøve

Uanset hvilket garn du vælger, er strikkeprøven nøglen til succes.
Sørg for, at din prøve passer til det antal masker og pinde, der står i opskriften (målt over 10 x 10 cm).
Så får du det samme resultat – blot i en ny og personlig udgave.

 


💌 Vi hjælper gerne

Det var lidt garn-nørderi. Synes du, det virker lidt bøvlet, så skriv endelig til osvelkommen@garna.dk.

Vi elsker at hjælpe med at finde garnalternativer – og vi tilføjer gerne nye designere og modeller til shoppen, hvis du har en favorit, du savner.



Skriv en kommentar

Kommentarer skal godkendes før de offentliggøres på siden.

'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.


You may also like