Vi er ret stolte af, at kunne præsentere et stort udvalg af det helt uimodståelige cashmere garn. Det er i vores øjne en af de mest eksklusive fibre, man kan komme i nærheden af, når det kommer til strik.

Vores garn er let at omsætte til andre mønstre. Husk altid at lave en strikkeprøve. Vi hjælper også gerne med at omsætte et mønster til GARNAs garn. Kontakt os på velkommen@garna.dk

Lidt historie
Historien bag cashmere er ældgammel. Den stammer tilbage fra hyrderne i det gamle Asien, som brugte cashmeren som naturens egen og bedste beskyttelse mod det hårde klima. Fibrene kommer fra hårene på geden Capra Hircus, der lever i Himalayas bjerge, men primært i Mongoliet. Geden har, for at modstå det hårde klima, udviklet et tæt lag af helt ekstraordinært fine og bløde hår, der er skjult bag det lange og mere grove hår.

De fine hår efterlades af geden på klippesider i løbet af foråret. Simpelthen ved at den gnubber sig op af bjergsider og sten, når den har det varmt. Disse totter indsamles hvert år af lokale bjergvandrere. Den tidskrævende proces fortsætter herefter med forarbejdning af fibrene, som foregår på omhyggelig vis for at bevare blødhed. 

Vores cashmere
Indfarvning og opvinding foregår hos en familiedrevet garnvirksomhed i Italien, der er kendt for deres tradition og erfaring med at behandle tekstilfibre til den Italienske tekstil-industri.

Det særlige ved GARNAs cashmere er længden på fibrene. De er 40 mm lange, hvilket er nogle af de længste fibre, man finder i naturen. Det gør garnet meget slidstærkt, selv efter mange vaske. Samtidig minimerer det risikoen for, at det færdige strik nulrer.

Meriana 1 og Meriana 2 er den samme garn i to forskellige tykkelser. En tyndere og tykkere udgave. Cashmeriana er den børstede udgave, og den er dejlig varm og vamset, når den strikkes op. Riana er en blank cashmere/silke, og Cumulus er vores fine Cashmere/silke tilsat 5% merino, som løber hele 300 m på bare 25 g. 

Vask og pleje
Vi anbefaler altid at vaske skånsomt. Følg vores vejledning til vask her og kig på banderolen. Hvis du har tiltro til din vaskemaskines håndvaskeprogram, anbefaler vi dog alligevel altid at vaske en strikkeprøve først.

Varme hilsner,

GARNA