Højsommer, ferie og ren afslapning står for døren. Forhåbentligt for de fleste af os ... Men ferie behøver jo nødvendigvis ikke at betyde, at vi skal mangle strikkevenner, vel?

Derfor vil vi gerne invitere dig til at hoppe med på vores Garna-Knit-Along på Instagram, som kører hele juli måned.

En Knit-along med Garna er det tætteste, du kan komme på at være i en strikkeklub - og samtidigt være på ferie :)

Reglerne i vores Garna-knit-along er enkle:

1) Find et sjovt og lækkert projekt, fx et af vores Garna-Designs, eller shop lidt lækkert Garna-garn, som du har lyst til at strikke på henover sommeren. Savner du inspiration, så kig nedenfor. Bemærk: Det er ikke et krav at strikke i Garnas garn og designs for at være med i vores Knit-along.

2) Del dit sommerprojekt med os på Instagram ved at tage nogle lækre billeder undervejs i processen.

3) Brug tagget #garnaknitalong, så vi kan følge hinandens arbejde.

Vi glæder os til at strikke med dig og håber, du har lyst til at kaste dig ud i et Garna-design. Husk, at vi sender ordrer ud hver dag, så du kan få din bløde pakke med luksusgarn hurtigt hjem til dig.

Betingelser: Din profil skal være offentlig i den periode vores KnitAlong løber, for at vi kan se dit billede. Du kan hoppe på vores Knit-along, lige når du vil.

Varighed: Garna-Knit-along løber hele juli måned. Herefter udvælger vi det bedste billede.

Præmie: Vinderen modtager en skøn præmie - nemlig et gavekort til shoppen på 500 kroner.

__________________________________________________________________________ 

Vores bud på dejlige sommerprojekter

Det ideelle sommerprojekt er i vores øjne et, som vi har lyst til at tage i brug i de varmere måneder og som ikke fylder i tasken eller på skødet på de varme dage.
Her kan vi varmt anbefale:

VERANO T-SHIRT, BALLERINA-TØRKLÆDE,
ABALONE T-SHIRT & EVENTYRSJALET