Med Smilla Sweater fra Anne Ventzel får du en klassisk oversize sweater, med et enkelt og raffineret snoningsmønster. Sweateren strikkes oppefra og ned og er monteringsfri.
Smilla Sweater taler lige ind i tidens trend, hvor strukturstrik og oversized sweatre præger modebilledet.
Brug Smilla Sweater som en overtøj på en kølig sommerdag eller som trøje i de kolde måneder, og du får således glæde af Smilla Sweater hele året rundt.
Vi strikker Smilla sweater i Garna Nobilis, som er en dejlig blød lammeuld fra Skotland, som bestemt ikke kradser sammen med Garna Cava - et florlet og meget blødt mohairgarn, der er spundet sammen med en flot blank silke.
Smilla Sweater kan strikkes i 2 forskellige versioner. Forskellen er tykkelsen, og om der er 1 eller 2 tråde Cava i. Ved bestilling vælger du tykkelse.
Modellen er her strikket med 2 tråde Cava.
Størrelser:
XS/S (M) L (XL) 2XL/3XL
Garnforbrug:
- Nobilis: 250 (300) 300 (350) 350 (400) g.
- 1 tråd Cava: 125 (150) 150 (150) 150 (175) g. eller
- 2 tråde Cava: 250 (300) 300 (300) 300 (350) g.
Materialer:
Vejledende pinde:
Rundpind 5 mm og rundpind 4 mm (40 og 80 eller 100 cm)
Strikkefasthed:
20 m x 24 p i mønster på p 5 mm = 10 x 10 cm
Lav en strikkeprøve, inden du går i gang. Husk at vaske og blokke strikkeprøven, da strikkefastheden ændrer sig i vask og blokning.
Mål:
- Overvidde: 102 (110) 118 (126) 134 cm
- Længde: 66 (66) 68 (68) 70 cm
- Ærmelængde: 44 (44) 43 (42) 41 cm
Det anbefales, at Smilla Sweater har en rørlig vidde (positive ease) på ca. 20 cm.
Om konstruktion og fremgangsmåde:
Smilla Sweater strikkes oppefra og ned og er monteringsfri. Først strikkes ryggens bærestykke og derefter strikkes masker op langs skuldrene til forestykket. Ryg og forstykke samles ved ærmegabets bund, og der strikkes rundt over alle kroppens masker, inden der igen deles til ryg og forstykke, og strikkes frem og tilbage, for at danne slidsen i siderne. Herefter strikkes masker op langs halskanten, som strikkes rundt, og ligeledes gør man til ærmerne.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål eller brug for hjælp til opskriften, kan du sende en mail til: info@anneventzel.com Video til teknikker findes på Anne Ventzels YouTube-kanal.Del din garnlykke og strikkeglæde
Vi håber, at du har lyst til at dele din garnlykke og strikkeglæde med os på Instagram ved at tagge @garnawool og bruge #garnawool på de opslag, hvor du strikker med vores garn og opskrifter.
Rigtig god fornøjelse!
#smillasweater #anneventzel #garnawool