Med Ballonsweater får du garn og PetiteKnit-mønster til en lækker sag, hvor den klassiske sweater får et ekstra finhed over sig med ballonærmerne.
Ballonsweater har ballonærmer, der begynder langt nede på skuldrene og understreges af en tætsiddende rib ved håndleddene.
Vi strikker Ballonsweater i 1 tråd Nobilis - en blød og varm 100% superfine lammeuld fra Skotland i den allerbedste kvalitet, sammen med 1 tråd Cava - en blød og dunet silkemohair fra Italien med et fiberindhold på 73% superkid mohair og 27% morbærsilke.
Størrelser:
XS (S) M (L) XL (2XL)
Garnforbrug:
- Nobilis: 250 (300) 300 (350) 350 (400) g.
- Cava: 125 (150) 150 (150) 150 (175) g.
Garnforbrug er beregnet ud fra PetiteKnit garnforbrug.
Materialer:
Vejledende pinde:
Rundpind 3 mm (40 og 80 eller 100 cm), rundpind 4 mm (40, 60 og 80 eller 100 cm), strømpepinde 3 mm
Strikkefasthed:
21 masker x 28 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm
Lav en strikkeprøve, inden du går i gang. Husk at vaske og blokke strikkeprøven for at se, om strikkefastheden ændrer sig i vask.
Mål:
- Overvidde under ærmegab: 95 (101) 107 (112) 122 (130) cm
- Længde: 49 (51) 53 (56) 58 (58) cm (målt midt bag ekskl. ribkant i halsen)
Ballonsweater bør have et bevægelsesrum (positive ease)på omtrent 10-15 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) cm.
Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften (bemærk, at disse mål kun gælder, hvis strikkefastheden overholdes).
Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S.
En sweater i str. S har overvidden 101 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 11 cm.
Om konstruktion og fremgangsmåde:
Ballonsweater strikkes oppefra og ned. I begyndelsen af bærestykket strikkes skulderudtagninger samtidig med, at der strikkes vendepinde for at danne halsudskæringen. Herefter strikkes for- og bagstykke hver for sig (frem og tilbage i glatstrik). Under ærmegabet samles arbejdet, og resten af kroppen strikkes rundt på rundpind. Der samles masker op til ærmer, og disse strikkes ligeledes rundt på rundpind og til slut strømpepinde (eller med Magic Loop-teknik). Således er Ballonsweateren monteringsfri udover enderne, der skal hæftes.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til opskriften, kan du sende en mail til support@petiteknit.comHos PetiteKnit er der desuden strikkehjælp at hente under hver opskrift.
Her finder du videoer af de teknikker, der bruges i den specifikke opskrift.
Del din garnlykke og strikkeglæde
Vi håber, at du har lyst til at dele din garnlykke og strikkeglæde med os på Instagram ved at tagge @garnawool og bruge #garnawool på de opslag, hvor du strikker med vores garn og opskrifter.
Rigtig god fornøjelse!
Dette PetiteKnit strikkekit indeholder garn og printet mønster, som sendes til dig. Mønsteret sælges kun sammen med tilhørende garn. Billederne er fra PetiteKnit
Billeder er fra PetiteKnit
#ballonsweater #petiteknit #garnacava #garnanobilis #garnawool