Med Stockholmsweater Garnkit Mohair får du garn og PetiteKnit-mønster til en lækker sag af en basissweater med brede ribkanter på ærmer og krop samt en tyk blød halskant.
Vi strikker Stockholmsweater i to tråde Garna Cava - En blød og dunet silkemohair fra Italien i den allerbedste kvalitet, med et fiberindhold på 73% superkid mohair og 27% morbærsilke.
Dette PetiteKnit strikkekit indeholder garn og printet mønster, som sendes til dig. Mønsteret sælges kun sammen med tilhørende garn.
Billederne er fra PetiteKnit
Om konstruktion og fremgangsmåde:
Stockholm Sweater strikkes oppefra og ned i glatstrik. Der slås masker op til skuldre og nakke. Herefter strikkes rygstykket lige ned som et rektangel. Skulderhældningen og den gode pasform opnås ved hjælp af vendepinde, der strikkes senere i arbejdet. Når kroppen er strikket samles masker op langs ærmerne, hvorefter ærmerne strikkes direkte på.
Stockholmsweater er monteringsfri med undtagelse af halskantens ombuk.
Størrelser: XS (S) M (L) XL
Stockholmsweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 15 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL svarer til brystmål på omtrent 85 (90) 95 (100) 110 cm. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst.
Mål:
Strikkefasthed: 21 masker x 31 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 4 mm og 3,5 mm (80-100 cm), rundpind 3 mm (40 cm), strømpepinde 4 mm og 3,5 mm
Materialer: Cava - 73 % SuperKid Mohair og 27 % Morbærsilke. Løbelængde: ca 250 m / 25 g.
Garnforbrug: 175 (200) 225 (250) 275 g. Bemærk: Der strikkes med to tråde (garnforbruget angiver det totale garnforbrug).
Garnforbrug er beregnet ud fra PetiteKnit garnforbrug.
Videoer til teknikker findes hos PetiteKnit
#stockholmsweater #petiteknit #garnacava #garnawool