Med Stockholm Sweater V-Neck Garnkit Mohair får du garn og PetiteKnit-mønster til en lækker sag af en basissweater med brede ribkanter på ærmer og krop samt en tyk blød V-halskant.
Vi strikker Stockholm Sweater V-Neck i 2 tråde Cava - En blød og dunet silkemohair fra Italien i den allerbedste kvalitet med et fiberindhold på 73% superkid mohair og 27% morbærsilke.
Dette PetiteKnit strikkekit indeholder garn og printet mønster, som sendes til dig. Mønsteret sælges kun sammen med tilhørende garn.
Størrelser:
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Garnforbrug:
- Cava: 200 (200) 225 (250) 250 (250) 275 (300) 325 g.
Bemærk: Der strikkes med to tråde (garnforbruget angiver det totale garnforbrug).
Garnforbrug er beregnet ud fra PetiteKnit garnforbrug.
Materialer:
- Cava - 73 % SuperKid Mohair og 27 % Morbærsilke. Løbelængde: ca 250 m / 25 g.
Vejledende pinde:
Rundpind 4 mm og 3,5 mm (80 eller 100 cm), rundpind 3 mm (40 cm), strømpepinde 4 mm og 3,5 mm eller ChiaoGoo Shorties (medmindre du strikker ærmer med Magic Loop)
Strikkefasthed:
21 masker x 31 pinde i glatstrik på pind 4 mm med to tråde silk mohair = 10 x 10 cm
Mål:
- Overvidde: 100 (105) 110 (115) 125 (135) 145 (155) 165 cm
- Længde: Målt midt bag inkl. ombukket ribkant i nakken: 56 (58) 60 (62) 65 (67) 68 (70) 71 cm
Stockholm Sweater V-neck bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 15 cm i forhold til dit brystmål (dvs. at sweateren bør være ca. 15 cm større end dig i omfang). Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til brystmål på omtrent 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm.
Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S, der har overvidden 105 cm. Dette giver dig et bevægelsesrum på 15 cm.
Bemærk, at der strikkes indtagninger på kroppen, og at sweateren derfor måler ca. 5 cm mindre om hoften end om brystet. Du kan undlade disse indtagninger, hvis du ikke ønsker sweateren smallere for neden.
Om konstruktion og fremgangsmåde:
Stockholm Sweater V-neck strikkes oppefra og ned i glatstrik i 2 tråde silk mohair. Først strikkes øverste del af ryggen, hvorefter der samles masker op langs ryggens opslagskant til skuldrene. Skuldrene strikkes hver for sig med vendepinde, således at der dannes en kile. For- og bagstykker samles under ærmegabet, og kroppen strikkes rundt på rundpind. Langs armåbningerne samles masker op til ærmer, som strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop. Til slut samles masker op langs halsåbningen, hvor der strikkes en ribkant med dekorative indtagninger på retsiden i V-udskæringens spids og tilsvarende udtagninger på vrangsiden. Denne halskant ombukkes til sidst og sys fast på vrangsiden. Stockholm Sweater V-neck er således monteringsfri med undtagelse af halskantens ombuk.
Har du spørgsmål?
Del din garnlykke og strikkeglæde
Vi håber, at du har lyst til at dele din garnlykke og strikkeglæde med os på Instagram ved at tagge @garnawool og bruge #garnawool på de opslag, hvor du strikker med vores garn og opskrifter.
Rigtig god fornøjelse!
Billederne er fra PetiteKnit
#stockholmsweater #petiteknit #garnacava #garnawool