Med It's Like That Sweater fra Popknit får du den fineste sweater med hulmønster og snoninger. Sweateren kan med fordel strikkes i vores fine pastelfarver, som gør den helt perfekt til foråret og sommeren.
Vi strikker It's Like That Sweater i 2 tråde Garna Cava - en blød og dunet silkemohair fra Italien i den allerbedste kvalitet, med et fiberindhold på 73% superkid mohair og 27% morbærsilke.
Dette garnkit indeholder garn, som sendes til dig.
Bemærk: Mønsteret købes hos Popknit. Direkte link: It's Like That Sweater
Billederne er fra Popknit.
Størrelser:
XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL
Garnforbrug:
- Cava: 200 (225) 225 (250) 275 (325) 350 g.
Materialer:
- Cava - 73 % SuperKid Mohair og 27 % Morbærsilke. Løbelængde: ca 250 m / 25 g.
Vejledende pinde:
Rundpind 3 (40/60 og 80/100/120) og 4 (80/100/120 cm) samt ærmepinde 3 og 4 (medmindre der strikkes med magic loop) og evt snoningspind.
Mål:
- Længde: (målt midt bag inkl. halskanten) 51 (53) 55 (57) 60 (63) 66 cm
- Overvidde: 96 (103) 109 (117) 126 (136) 146 cm
- Brystmål: 80-87 (88-93) 94-99 (100-107) 108-116 (117-126) 127-136 cm
Modellen er beregnet med et positive ease på 10-15 cm. Det betyder, at du skal vælge en størrelse, der måler 10-15 cm mere end dit eget brystmål. Har du et brystmål på 96 cm, skal du vælge en størrelse M.
Strikkefasthed:
25 masker x 30 pinde mønster på p 4 = 10 x 10 cm
Om konstruktion og fremgangsmåde:
It’s Like That Sweater er en model med vid pasform, v-hals og brede ribkanter. Mønsteret dannes af hulmønster og snoninger, der placeres diagonalt over arbejdet ved hjælp af ind- og udtagninger.
Modellen strikkes oppefra og ned. Hvert skulderparti strikkes hver for sig med udtagninger omkring en skuldermasker. Når udtagningerne til nakken er lavet, samles de to skuldre og strikkes frem og tilbage samlet. Herefter skal forstykker og bagstykke strikkes hver for sig til ærmegabene er dannet. Nu samles arbejdet igen, og der strikkes rundt ned over kroppen, der afsluttes med en ribkant og italiensk aflukning.
Der samles masker op i ærmegabet og ærmet strikkes rundt. Pga af ind- og udtagninger bliver arbejdet skrånende, hvorfor der afsluttes med vendepinde nederst, inden ribben laves.
Til sidst strikkes masker op langs v-udskæringen, og der strikkes dobbelt ribkant.
Video til teknikker kan findes på Popknit
Del din garnlykke og strikkeglæde
Vi håber, at du har lyst til at dele din garnlykke og strikkeglæde med os på Instagram ved at tagge @garnawool og bruge #garnawool på de opslag, hvor du strikker med vores garn og opskrifter.
Garnforbrug er beregnet ud fra Popknits garnforbrug.
#itslikethatsweater #popknit #garncava #garnawool