GARNA adventskalender 2022 - mohair edition er et halstørklæde i et nyt og spændende GARNA design.
Den er inspireret af den bølge af strukturstrik, der dominerer (strikke-)modebilledet lige nu.
Igennem december måned vil den øvede strikker nyde variationen af de mange forskellige mønstre, mens man som let-øvet eller ny strikker vil lære en masse nye og spændende teknikker under arbejdet med tørklædet.
GARNA adventskalender er det perfekte strikketøj til fordybelse og skønt at have i hænderne i julens mange hyggelige stunder. Krydret med overraskelser.
Halstørklædet kontruktion
Halstørklædet er en rejse ud i strukturstrikkens mangfoldige verden. Den drejede rib samt snoningskanterne og den fine i-cord-kant indrammer de fire forkellige struktur-teknikker. Halstørklædets fire mønsterfelter består af strukturstrik, højre- og venstre-snoninger, harlekinmønster og et felt med sømandsbobler og popcorn. De fire felter gentages, inden halstørklædet afsluttes med drejet rib.
Halstørklædets bagside fremstår pæn, en fin detalje som gør halstørklædet alsidigt og super anvendeligt.
Garn
Halstørklædet kan strikkes i Nobilis og Cava eller Nobilis og Cumulus.
Materialer i dette kit:
Farvevalg: Vær opmærksom på at nogle af farverne er i et begrænset parti!
Vejledende pinde: Der strikkes frem og tilbage på pind 4.
Strikkefasthed: 21 masker x 28 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm
Færdig mål: ca. 180 cm lang og 27 cm bred.
Hvad får jeg i mine pakker?
December er en måned fuld af sød forventning, glæde og overraskelser, så derfor kan vi ikke afsløre hele adventskalenderens indhold. De hemmelige overraskelser må du vente med at se til december.
Men du kan allerede nu glæde dig til 4 dejlige pakker med garn til det fine halstørklæde, en spændende og udfordrende opskrift, den gode GARNA te og noget sødt fra Hattesens konfektfabrik.
Vi vil glæde os til at pakke 4 fine gaver ind til dig.
Pakkerne sendes hjem til dig fra 1. november, så du er klar til at åbne din første pakke den 1. søndag i advent.
Bemærk - betaling trækkes, når vi sender din adventskalender.