Med Caramel Sweater får du garn og PetiteKnit-mønster til en lækker sag af en basissweater med brede ribkanter på ærmer og krop samt en skøn rullekrave.
Vi strikker Caramel Sweater i 1 tråd Nobilis - en blød og varm lammeuld fra Skotland sammen med 1 tråd Cava - en blød og dunet silkmohair fra Italien i den allerbedste kvalitet.
Dette PetiteKnit strikkekit indeholder garn og printet mønster, som sendes til dig. Mønsteret sælges kun sammen med tilhørende garn.
Størrelser:
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Garnforbrug:
- Nobilis: 250 (250) 250 (300) 300 (350) 400 g.
- Cava: 125 (125) 125 (125) 150 (150) 175 g
Garnforbrug er beregnet ud fra PetiteKnit forbrug. Ekstra garn kan tilkøbes.
Materialer:
Vejledende pinde:
Rundpind 4 mm (40 og 80 eller 100 cm), strømpepinde 4 mm
Strikkefasthed:
21 masker x 28 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm
Lav en strikkeprøve, inden du går i gang. Husk at vaske og blokke strikkeprøven for at se, om strikkefastheden ændrer sig i vask.
Mål:
- Overvidde: 95 (99) 103 (109) 116 (126) 135 cm
- Længde: 47 (49) 53 (56) 58 (60) 60 cm (målt uden rullekraven)
- Ærmelængde: 46 (46) 47 (47) 47 (47) 47 cm
Caramel Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på 5-10 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften (bemærk, at disse mål kun gælder, hvis strikkefastheden overholdes). Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 99 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 9 cm.
Om konstruktion og fremgangsmåde:
Caramel Sweater strikkes oppefra og ned med raglanudtagninger på bærestykket. Caramel Sweater har en lang rullekrave i dobbeltrib, og halsudskæringen formes ved hjælp af vendepinde i overgangen mellem rullekrave og bærestykke. Der strikkes ligeledes dobbeltrib på ærmer og nederst på kroppen. Disse ribkanter vil først trække sig sammen, men efterfølgende åbne sig op i vask/ved dampning/blokning. Caramel Sweater er monteringsfri.
Har du spørgsmål?
Del din garnlykke og strikkeglæde
Vi håber, at du har lyst til at dele din garnlykke og strikkeglæde med os på Instagram ved at tagge @garnawool og bruge #garna og #garnawool på de opslag, hvor du strikker med vores garn og opskrifter.
Rigtig god fornøjelse!
Dette PetiteKnit strikkekit indeholder garn og printet mønster, som sendes til dig. Mønsteret sælges kun sammen med tilhørende garn.
Billederne er fra PetiteKnit
#caramelsweater #petiteknit #garnacava #garnanobilis #garnawool