Strik dig en smuk stribet strik bluse med franske fornemmelser!
Lyon Sweater er en skøn stribet sweater med en spændende skulderkonstruktion og go pasform.
En virkelig lækker sweater med et tidløst og klassisk look.
Både bund og striber på Lyon Sweater strikkes i 2 tråde Nobilis - vores bløde, varme 100% superfine lammeuld fra Skotland.
Dette PetiteKnit strikkekit indeholder garn og printet mønster, som sendes til dig. Mønsteret sælges kun sammen med tilhørende garn.
Størrelser:
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Garnforbrug:
Bundfarve:
- Nobilis: 350 (400) 400 (450) 450 (500) 500 (550) 550 g
Striber:
- Nobilis: 250 (250) 250 (250) 300 (300) 300 (350) 350 g
Materialer:
- Nobilis - 100% superfine lammeuld. Løbelængde: ca 225 m / 50 g.
Vejledende pinde:
Rundpind 4 mm (40, 80 og/eller 100 cm), rundpind 3,5 mm (40 cm), strømpepinde 3,5 og 4 mm (medmindre der strikkes med Magic Loop-teknik)
Strikkefasthed:
20 masker x 30 pinde i glatstrik på pind 4 mm i 2 tråde = 10 x 10 cm
Mål:
- Overvidde: 104 (108) 114 (118) 122 (128) 136 (144) 152 cm
- Længde: 59 (59) 60 (61) 62 (63) 64 (65) 66 cm målt midt bag uden halskant
Lyon Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 20 cm i de mindste størrelser men gradvist mindre i de større størrelser. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften. Bemærk: Disse mål gælder kun, hvis strikkefastheden overholdes. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En bluse i str. S har overvidden 108 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 18 cm.
Om konstruktion og fremgangsmåde:
Lyon Sweater strikkes oppefra og ned. Først strikkes øverste del af ryggen med udtagninger. Derefter strikkes skuldrene ud fra opsamlede masker øverst på rygstykket. Der samles masker op langs skuldrene, og resten af bærestykket strikkes samlet på rundpinden, først frem og tilbage og siden rundt. Kroppen strikkes rundt på rundpind, og ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik. Til slut strikkes en ombukket ribkant med indbygget dobbeltstrik i halsåbningen. Sweateren strikkes med striber fra midt på bærestykket og nedefter.
Har du spørgsmål?
Del din garnlykke og strikkeglæde
Vi håber, at du har lyst til at dele din garnlykke og strikkeglæde med os på Instagram ved at tagge @garnawool og bruge #garnawool på de opslag, hvor du strikker med vores garn og opskrifter.
Billederne er fra PetiteKnit
#melangesweater #petiteknit #garnanobilis #garnawool