Hop med på meleringsbølgen med Melange Sweater.
Melange Sweater er en god basis sweater med påsatte ærmer, skulderhældning og ombukket kant, som samtidig kan farvesammensættes efter humør og behov.
En virkelig skøn sweater som hurtigt vil blive favoritten i garderoben.
Vi strikker Melange Sweater i 2 tråde GARNA Nobilis - En blød og varm 100% superfine lammeuld fra Skotland i den allerbedste kvalitet,
Dette PetiteKnit strikkekit indeholder garn og printet mønster, som sendes til dig. Mønsteret sælges kun sammen med tilhørende garn.
Størrelser:
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Garnforbrug:
- Nobilis: 500 (600) 600 (600) 700 (700) 700 (800) 800 g.
Materialer:
- Nobilis - 100% superfine lammeuld. Løbelængde: ca 225 m / 50 g.
Vejledende pinde:
Rundpind 4 mm (40, 80 og/eller 100 cm), rundpind 3,5 mm (40 cm), strømpepinde 3,5 og 4 mm (medmindre der strikkes med Magic Loop-teknik)
Strikkefasthed:
20 masker x 30 pinde i glatstrik på pind 4 mm i 2 tråde = 10 x 10 cm
Mål:
- Overvidde: 106 (110) 114 (118) 126 (136) 144 (150) 160 cm
- Længde: 59 (59) 60 (61) 62 (63) 64 (65) 66 cm målt midt bag uden halskant
Melange Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 15-20 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 110 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 20 cm.
Om konstruktion og fremgangsmåde:
Melange Sweater strikkes oppefra og ned. Først strikkes øverste del af ryggen frem og tilbage, idet skulderhældningen formes med vendepinde. Nederst på ryggen strikkes udtagninger. Herefter strikkes skuldrene hver for sig frem og tilbage på rundpind. Disse samles fortil for at danne forstykke. Forstykke og ryg samles for at danne kroppen, der strikkes rundt på rundpind. Ærmerne strikkes ud fra opsamlede m langs ærmeåbningen og strikkes rundt på rundpind og strømpepinde eller Magic Loop-teknik. Halsens ribkant strikkes ud fra opsamlede masker i halsåbningen, og den lægges dobbelt og strikkes ned. Melange Sweater strikkes i to tråde tyndt uldgarn i kontrastfarver for at opnå en melering.
Har du spørgsmål?
Her finder du videoer af de teknikker, der bruges i den specifikke opskrift.
Del din garnlykke og strikkeglæde
Vi håber, at du har lyst til at dele din garnlykke og strikkeglæde med os på Instagram ved at tagge @garnawool og bruge #garnawool på de opslag, hvor du strikker med vores garn og opskrifter.
Billederne er fra PetiteKnit
#melangesweater #petiteknit #garnanobilis #garnawool