Med Fortune Sweater strikkekit får du garn og PetiteKnit-mønster til en smuk raglansweater. Sweateren har et gennemgående hulmønster på krop og ærmer, formet som små, lykkebringende kløverblade. Deraf navnet - Fortune.
Vi strikker Fortune Sweater i to tråde Garna Cumulus. En smørblød og dunet cashmeregarn med en kerne af silke. Garnet kommer fra Italien i den allerbedste kvalitet.
Fortune Sweater kan også strikkes en mohair-variant.
Dette strikkekit indeholder garn og printet mønster, som sendes til dig. Mønsteret sælges kun sammen med tilhørende garn.
Størrelser:
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Garnforbrug:
- 125 (150) 175 (175) 175 (225) 250 g. Bemærk: Der strikkes med to tråde (garnforbruget angiver det totale garnforbrug).
Materialer:
- Cumulus - 74% cashmere, 26% silke. Løbelængde: ca 300 m / 25 g.
Vejledende pinde:
Strikkefasthed:
21 masker x 28 pinde med to tråde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm
Mål:
- Overvidde: 95 (105) 114 (124) 133 (143) 152 cm
- Længde: 53 (55) 58 (60) 61 (65) 69 cm (målt midt bag inkl. ombukket halskant)
Fortune Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 15-25 cm i forhold til dit brystmål. Inden du går i gang med at strikke, bør du måle dit brystomfang med et målebånd. Læg 15-25 cm til dit brystomfang (afhængig af, hvor løs eller tætsiddende du ønsker din Fortune Sweater), og strik så den størrelse, der rammer dette mål bedst. Eksempel: Du måler dig selv til 95 cm rundt om brystet. Læg 15-25 cm til dette mål, og du får 110-120 cm. (95 cm brystomfang + 15-25 cm bevægelsesrum = 110-120 cm. Størrelse M med overvidde 114 cm ligger i dette interval).
Om konstruktion og fremgangsmåde:
Fortune Sweater strikkes oppefra og ned med raglanudtagninger. Sweateren har en tyk, blød halskant i rib, der lægges dobbelt og en bred halsudskæring samt trekvartærmer, der giver sweateren en elegant silhuet og pasform.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til opskriften, kan du sende en mail til support@petiteknit.com Hos PetiteKnit er der desuden strikkehjælp at hente under hver opskrift.Her finder du videoer af de teknikker, der bruges i den specifikke opskrift.
Del din garnlykke og strikkeglæde
Vi håber, at du har lyst til at dele din garnlykke og strikkeglæde med os på Instagram ved at tagge @garnawool og bruge #garnawool på de opslag, hvor du strikker med vores garn og opskrifter.
Rigtig god fornøjelse!
#fortunesweater #petiteknit #garnacumulus #garnawool